KRASNOYARSK

1/4

Efter tekst af Johan Harstad
Bearbejdelse og iscenesættelse: Line Paulsen
Skuespillere: Tammi Øst, Olaf Johannessen og Martin Greis
Scenograf: Rikke Juellund
Lys: Sonja Lea
Lyd: Jonas Jørgensen
Koreograf: Bo Madvig
Dramaturg: Elin Grinaker
Producent: CaféTeatret
Foto: Bjarne Stæhr
Grafiker: Helle Riis

En verdensomspændende katastrofe har tilintetgjort jordens kontinentplader - undtagen den eurasiske. På den øde plade ved en sammenstyrtet bro befinder en kvinde sig. Med sig har hun en bunke fortællinger fra en verden, der ikke er mere. Nogle kilometer derfra vandrer en forsker på jagt efter rester af den forsvundne verden. Han møder kvinden og sammen genskaber de livet på planeten Jorden. Sådan føles det i hvert fald, indtil afgrunden i den andens blik gør sig gældende.

Forestillingen udforsket fortællingen som det grundlæggende for menneskelig eksistens.

 

 

Ingen tvivl: Line Paulsen er en iscenesætter med talent. Der er ikke bare slidt intenst med replikføringen, med velovervejede rytme - og temposkift og overraskende intoneringer. Men også kropssproget er konsekvent gennemarbejdet og er tilsvarende løsrevet fra naturalismens fagter. Figurerne kan både fryse, speede op og gå ned i omdrejninger.

(Jakob Steen Olsen, Krasnoyarsk i Berlingske Tidende d. 26. januar 2010)

 

Ordene er kontant oversat af Das Beckwerk og løftet af instruktøren Line Paulsen.

(Anne Middelboe, Krasnoyarsk i Information, 2. feb 2010)

 

Instruktøren Line Paulsen arbejder dygtigt og musikalsk med de sære sætningskonstruktioner, som Tammi Øst, Olaf Johannessen og Martin Greis mætter med udtryksfuld mimik og masser af krop.

(Henrik Lyding, Krasnoyarsk i Jyllandsposten d. 24. Jan 2010

 

Halvanden times mental glidebane mod en ukendt fremtid. Vi er underholdt, irriterede og fascinerede.

(Gregers Dirkinck-Holmfeld Krasnoyarsk d. 25. Jan 2010)