Line Paulsen instruktør dramaturg
Faktisk bare fri
FAKTISK BARE FRI
en musikalsk hyldest til de store følelser
“En af de forestillinger, man egentlig bare ønsker skal fortsætte uden at slutte.” – Teaterspot
FAKTISK BARE FRI handler om Fri, som har store følelser og en levende fantasi. Mor og far glæder sig sådan til at Fri skal starte i skole. Med skemaer og lektier og spidsede blyanter. Så skal der nok falde ro på det hele.
Men Fris følelser er ikke lige til at få under kontrol. Faktisk er det som om følelserne smitter både mor og far og læreren Birthe – uanset hvor meget de prøver at få styr på sig selv. Heldigvis er der også SFO-lederen Børge, som kan høre al den musik, som Fri har indeni.
FAKTISK BARE FRI er en hyldest til frihedslængsel og livslyst. En gakket, musikalsk og fysisk forestilling om at turde overgive sig til sårbarheden og sidde sammen i mørket – og om at danse på strømpefødder i stuen.
MEDVIRKENDE Mathilde Eusebius, Ida Nørfelt Lund og Kristoffer Eriknauer
MANUSKRIPT Josephine Eusebius
INSTRUKTION Line Paulsen
SCENOGRAFI/KOSTUMEDESIGNER Rebekka Bentzen
KOMPONIST/MUSIKER PÅ SCENEN Marie Kildebæk
LYSDESIGN Flora Brandt
Forestillingen er en co-produktion med teater [døgdi]