top of page

REPTILICUS (2010)

Tekst: Line Mørkeby i samarbejde med holdet

Iscenesættelse og tekstbearbejdelse: Line Paulsen

Scenografi: Lisbeth Burian

Lysdesign: Sonja Lea

Lyddesign: Ida Jacobsen

På scenen:

Özlem Saglanmak 

Patricia Schumann

Tilde Maja Frederiksen

 

Foto: Karoline Tiara Lieberkind

 

 

 

 

Den moderne, frie kvinde skal både være slikkepindekvinde og superheltinde, Barbie-prinsesse og nazi-stringesse, glatbarberet og nuanceret. Hun skal være tynd og høj. Men også gerne lille og kurvet. Bare ikke for kurvet. Føde børn og åbne eget firma. Ikke være sex-negativ, men kunne strikke og strippe. Læse dameblade og opdigte nye behov. Men også dække alle andres behov. Og sine egne.

I anledningen af 100-året for kvinders stemmeret får Standardbureauet forpustende travlt, når de bliver hyret til at konstruere en tidskapsel, der tegner billedet af den moderne, frie kvinde.

 

♥♥♥♥♥ Poltiken

★★★★★ Berlingske

★★★★★ Kulturkongen.dk

★★★★★ Kulturshot

★★★★ GregersDH

★★★★★Ungt Teaterblod

★★★★ Magasinet Danner

 

Vi kommer mildest talt rundt i alle hjørner af den moderne kvindelige anatomi – helt ind i vulva og tilbage igen. Man har lyst til at citere af parolerne hele tiden, så sprogligt veloplagt boltrer tekstforfatteren Line Mørkeby sig i disse abstraktioner over moderne kvindetanker. Og instruktøren Line Paulsen har sat trykkogeren på max i en vildt dynamisk forestilling, hvor de tre uforfængelige og modige frihedskæmpere på scenen skiftes til at tage stikkene hjem. Man griner og frydes. Fissefornemt!

- Berlingske, Jacob Steen Olsen 7. dec. 2015

 

 

Forestillingen går derudad med heftig kvindekomik. En sjælden ting i dansk teater, og i enkelte tindrende øjeblikke er den helt i særklasse (…) Kun i enkelte intime tænkepauser lader instruktøren Line Paulsen lydhørt kvinderne stå enkeltvis frem og betro sig i halvmørket, mens de andre agerer poetisk groteske fabelvæsener i baggrunden: “Jeg prøver hele tiden på at være noget bestemt for at slippe for at være mig selv”.

- Politiken, Monna Dithmer, 6. dec. 2015

 

 

Grænseoverskridende, hæmningsløst, infamt og næsvist, satirisk og hylende grinagtigt.

- Kulturkongen

 

 

Grænseoverskridende ”in your face-teater”

- Ungt Teaterblod 3. dec. 2015

 

 

Instruktør Line Paulsen har sammen med Lisbeth Burian (scenograf) skabt en sjov og legende forestilling (…) Det buldrer derud af. Med et fast greb i kraven på publikum og insisterende kommentarer som;  ”…No fucking way I’m not done yet…” Som et lokomotiv der konstant øger tempoet! Det er i den grad en forestilling, der lægger op til at debattere samfundsnormerne. For ikke at sige, at den lægger op til at henrette dem på stribe.

- Kulturshot nov. 2015

 

 

En fragmentationsbombe af jubel og selvkritik om danske kvinder hundrede år efter 1915, da kvinderne vil stemme- og valgret.

- gregersDH, 2. dec. 2015

 

 

Det er kvinder; når kvinder er værst, og når de er bedst. Mod hinanden og med hinanden. Det er lige i fjæset, og det er efter min mening yderst tiltrængt, at vi både får en lille opsang og et kærligt klap på skulderen. Betyder det så, at stykket kun er henvendt til kvinder? Så absolut ikke. Jeg ville slæbe min mand, kæreste, far, bror – whatever hankøn ind og se den.

- lovecopenhagen, 2. dec. 2015

 

 

En modig, tankevækkende og virkelig, virkelig sjov forestilling, som Magasinet Danner på det kraftigste anbefaler.

- Magasinet Danner

 

 

 

 

bottom of page