Forestillingen åbnede med et foredrag af Peter Greenaway , der talte om sine egenlogiske systemer, selvopfundne kategoriseringsmodeller og pseudodokumentariske antagelser. Forestillingen skabte selv sin egen scenisk associationsrække af musik, lyd og bevægelse, der kommenterede på Greenaways voyeuristiske rejse ind i privatsfæren, hvor toiletbesøg, spisning, skænderier, sex, læsning og søvn blot er nogle af de ting, der foregår på badeværelset. Borderline Ensemble, der helt i Greenaways alfabetoptagede ånd skabte musikken i forestillingen med improvisationstegnsproget soundpainting. Sammen Borderline Ensemble, to skuespillere og to dansere blev der fremmanet en række sceniske tableauer, der startet i banale hverdagsbegivenheder, men hurtigt blev vredet ud af proportioner. I forestillingens sidste halvdel blev Greenaways 26 Bathrooms vist for publikum.